Marengsroser dyppet i chokolade
Disse marengsroser er lavet med en bestemt ”rosen”-tylle, men hvis du ikke lige har sådan en i køkkenskuffen, kan du fint lave dem med en
Menu
Disse marengsroser er lavet med en bestemt ”rosen”-tylle, men hvis du ikke lige har sådan en i køkkenskuffen, kan du fint lave dem med en
Med en god grundopskrift på mælkeis ved hånden er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke smage der kan tilsættes. Kim Tøvlesø Simonsen, ejer
En kage for marengselskeren! Pavlovaen bages, så den er sprød på ydersiden og karamelagtig indeni, og så er den smagt til med lakrids, hvilket giver
Hvid chokolade kan være en meget sød oplevelse, men serveret med en frisk og lidt kras ingefær- og blåbærsauce vejes det søde godt op. Server
Det er nytår, og kransekagen er et must. Nikolaos Strangas, der ellers er kendt for sine lækre macarons, har selvfølgelig improviseret sig til en kransekageversion
En fin dessert af desserttryllekunstneren Nikolaos Strangas, der imponerer, og som ikke er spor kompliceret at lave. Den fyldige chokoladecreme er sprøjtet ud i små
Rådhusklokker, champagnepropper og lækre kager hører unægtelig sammen nytårsaften. Her er vores bud på et festligt og sødt punktum for året, der er gået. De
Nikolaos Strangas’ stil er minimalistisk og elegant, og sådan er den store nytårskage også. Hvad øjet ikke ser, er smagen af sprød mandelbund, et cremet
Eksotiske frugter, der kommer en tur i ovnen, hvor de udvikler endnu større sødme og en kraftigere smag. De får følge af en mandelcreme, som
Trøflerne er ultranemme at lave. Det er chokolade, honning og whisky, og de skal helst opbevares i fryseren og serveres kolde. Kokken Paul Cunningham anbefaler
Prikken over i’et eller kronen på værket, kald det hvad du vil, et middagsselskab er ikke komplet før desserten er indtaget. Der findes uendelige præferencer, når det kommer til desserter, og her vil der naturligvis altid findes klassikere, som man aldrig går galt i byen med, men vi har lidt anbefalinger at gå efter, hvis man ønsker at søge væk fra de klassiske serveringer.
Én af de desserter, redaktionen har kastet mange lange blikke efter, er passionscake. Her får du en anretning, der lader dig mærke både syrlige smage og cremede konsistenser, og hvis kagebund tilmed er smurt med lækker og silkeblød chokoladeganache. Denne sammensætning af søde indtryk er en klar favorit blandt vores 122 opskrifter på desserter. Opskriften er udarbejdet af Nikolaos Strangas, som også har komponeret opskriften til vores små kartoffelkager og kransekagemakronerne med chokoladecreme.
Desserten sender gæsterne mætte hjem, og giver dem en fornemmelse af at have bemærket samtlige smagsløg i løbet af sådan en aften, men det er især også vigtigt at gæsterne har en god eftersmag i munden, fra det sidste måltid, inden de går hjem. Det sidste måltid kan enten være desserten, en snack eller natmad, dette er naturligvis op til værten at bestemme, hvilken afslutning aftenen skal have.
Rigtig mange tyr til isen, når der skal serveres dessert til gæsterne, og det er fuldt forståeligt. Is er altid en dejlig afslutning på aftenen, det er koldt, sødt og ligger godt i maven efterfølgende, og de fleste is giver også en dejlig eftersmag.
Skal du virkelig imponere dit middagsselskab, bør du give dig i kast med at kreere indbagt is med jordbær og pisacienødder. Desserten går også under navnet Baked Alaska, og den imponerer gang på gang, idet den færdiggøres i ovnen eller på grill, og dette er en anelse utraditionelt for vaniljeis at befinde sig i en ovn eller på en grill.
Det falder bestemt også i god jord, hvis man serverer vores campari-sorbet med passionsfrugt. Det er klart, det kræver et voksent publikum at servere alkohol i desserten, og netop denne sorbet har også en bitter smag, som så møder det søde og syrlige i passionsfrugten, og overordnet set, har denne sorbet en meget frisk smag.
Man er nødt til at være en smule strategisk anlagt, når man serverer mere end én ret ved et middagsselskab eller til aftensmad. Serverer man en stor forret og en stor hovedret, er der fare for, at gæsterne ikke kan spise dessert til sidst, også selvom desserten sjældent er særlig stor eller mættende.
Serverer man ost som dessert, bør man allerhøjest servere ca 25-50 gram ost pr. person, så det ikke bliver alt for meget. Disse gram kan naturligvis spredes ud på flere forskellige oste, så man både får smagt en god brie, en emmentaler eller en parmesan, og dertil serveres muligvis også brød og noget smørelse, som fx pesto.
Hvis man i stedet serverer kage som dessert, bør man servere 100-250 gram pr. person. Kage, macarons, is, pandekager eller mousse hører alle sammen under denne type servering, ja, så længe det ikke er ost, bør man højst servere 100-250 gram dessert.
Ordet bisque stammer sandsynligvis fra Biscayabugten, og oprindelig var det en meget stærk ret med kød og vildt. I 1700-tallet blev det almindeligt at bruge
Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt
Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med
Skorzonerrødder bliver nogle gange kaldt østers-rødder, for dens smag har nogle toner tilfælles med de salte havdyr, og derfor er de oplagte at inkorporere i
Det lyse krabbekød har en let sødlig og mild smag i familie med rejer og hummer, mens det mørke kød har en dybere og mere
I Syd- og Latinamerika er ceviche en populær ret, der laves på alle typer af hvid fisk. Metoden er enkel og består i at dryppe
Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms
En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke
Black Friday, den årlige shopping begivenhed, der er blevet synonym for utrolige rabatter og uovertrufne
Står I overfor at skulle holde en stor eller en rund fødselsdag og har lyst
Grå stær, den hyppigste øjensygdom i Danmark, rammer et betydeligt antal individer hvert år. Med
I vores hurtige liv er det ofte de små bevægelser, der har magten til at