Bagt riscreme med kirsebærsorbet og puffede vilde ris samt sprøde kanelflager

Risalamanden er svær at erstatte, men let at variere. I denne ret er der stadig ris og fløde på bordet, men som en let bagt creme med kraftige syltede kirsebær, blid sorbet og kanelknas. Opskriften er udviklet af kokken Per Hallundbæk fra Falsled Kro til MAD&venner.

Opskrift til 4 pers.

Riscreme (skal begyndes en-to dage i forvejen):
1 l fløde
200 g jasmin ris
1 stang vanilje
200 g sukker
10 æggeblommer

Kirsebærsorbet (kan laves dagen i forvejen):
500 g kirsebær
150 g sukker
2 dl vand
1 blad husblas

Syltede kirsebær:
Et glas af de bedste italienske Amarena-kirsebær, kan købes i Irma og specialbutikker

Puffede vilde ris:
2 dl solsikkeolie
100 g vilde canadiske ris

Kanelflager:
15 g smør
15 g sukker
10 g mel
1 tsk honning
¼ tsk kanel

Riscreme: Kog fløde, ris, vanille og sukker op og lad det trække natten over i køleskabet. Næste dag koges det op og sigtes. Pisk nu risfløden ned i æggeblommerne, og fordel massen i 4 dybe tallerkner eller skåle, og bag disse i vandbad i ovnen ved 140 grader ca. 30-45 minutter. De skal have sat sig helt.
Kirsebærsorbet: Kog alt op, undtagen husblassen, og hæld gennem en sigte. Pres grundigt, så al kirsebærsaften kommer ud. Kom husblas bladet i den lune saft, og kør kirsebærjuicen på en sorbetmaskine. Alternativt kommes saften i fryseren, og den skal så røres igennem hver 2. time, så den ikke krystalliserer.
Puffede vilde ris: Varm olien op til ca. 180 grader, kom ris i, og puff dem. Det tager ca. 5 sek, så de skal tages lynhurtigt op, inden de bliver brune.
Kanelflager: Rør alle ingredienser sammen, og smør massen tyndt ud på bagepapir. Bag i ovnen ved 190 grader til den er gylden, afkøl, og knæk i flager.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER