Komælk smager mildt og en smule sødt, i nogle tilfælde kan man også opfange noter af hø og stald i mælkesmagen. Mælkens fedtindhold spiller ind på smagen, letmælk og sødmælk har en udtalt fedme, mens minimælk og skummetmælk ikke opnår samme fyldige smag. Kernemælk har en syrlig smag og en let cremet konsistens.
Sæson
Fås hele året.
Prøv fx Mælk og honning med brombær
Anvendelse
Den milde komælk er en stor del af det nordiske køkken, da mælken var en rig kilde til fedt, protein og kalcium. Af koens mælk fremstiller vi en lang række produkter bl.a. fløde, smør og ost, samt syrner mælken til tykmælk, ymer, yoghurt og creme fraice. Vi hælder den i kaffen, opbager sauce på den og koger grød på den. Herhjemme inddeles mælk efter fedtindholdet. Når mælken malkes ligger fedtprocenten på 4,5, men den fedeste mælk i handelen er sødmælken med en fedtprocent på omkring 3,5, letmælk ligger på 1,5, minimælk på 0,5 og skummetmælk har kun 0,1 procent mælkefedt tilbage. Kærnemælk er oprindeligt et biprodukt fra smørproduktionen og har typisk et fedtindhold på mellem 0-1 procent, i dag fremstilles kærnemælk dog typisk ved at syrne skummetmælk. Den hvide drik har længe lidt under at være et dagligdags produkt, som man ikke skænkede mange tanker, og det gik ud over kvaliteten. Men nu er der kommet øget fokus på både foder og koracer inden for mælkproduktion, hvor især jerseykøerne vinder frem. Samtidig blev det i foråret 2011 lovligt at producere ost af råmælk, selvom det har været ulovligt i mere end 50 år pga. frygten for bakterier i den ubehandlede mælk. I madlavning bruges mælk bl.a. i risengrød, bechamelsauce og i desserten crème brûlée – og der er da heller ikke noget som en skål friske jordbær med frisk mælk og fløde.
Opbevaring
I køleskab.
