Eminent til desserter, kager, saft, kompot både i en krydret mad-udgave og i en sød version og så selvfølgelig is.
Sæson
April-maj, afhængig af, hvordan vejret arter sig.
Smag
Meget sur og dog lidt sød. Det høje indhold af oxalsyre gør, at man kan få en lidt ætsende fornemmelse i munden efter at have spist rabarber. Man kan tilsætte et syreneutraliserede middel til sine rabarber, men det tager lidt af smagen. Det kan anbefales at spise rabarber med lidt fløde, fed yoghurt eller vanilleis. Det mildner syren.
Prøv fx Rugbrødskage med rabarber og hvid chokolade
Historie
Brugen af rabarber i husholdningen er en forholdsvis ny tradition. I 1700-tallets skriftlige kildemateriale nævnes rabarber udelukkende til medicinsk brug. Ældre lægeråd anbefalede at tygge på et stykke rabarberrod som værn mod smitsom feber. Rabarbersirup var et brugt middel mod hjertebanken. Mod skørbug drak man vinafkog af rabarber og peberrod. Yderligere sagde man, at udtræk af rabarber var god mod forstoppelse. Endnu i 1834 fremgår det i et dansk haveblad, at rabarber er en medicinsk plante.
Først fra omkring 1860 nævnes dyrkning af rabarber i nordfynske køkkenhaver, ”det var den første modeurt, der fandt vej ind over bondens havegærde”. Det kom til at tage tid, før rabarberplanten blev almindelig kendt i hele landet – således kaldtes den endnu i 1928 ved Sakskøbing ”en temmelig ny plante”.
Rabarberstilkene blev anvendt til saftsuppe, grødkompot og marmelade. I Syd- og Vestjylland blev små kager bagt på rabarberblade. Under 1. verdenskrig blev de tørrede blade anvendt som tobakserstatning og lagt i en slags tobakssauce til ”skråtobak”.
Prøv fx Pavlova med vodkamarinerede rabarber
Opbevaring
På køl.
