Cheddar i den modne ende af skalaen har en fast og tæt konsistens med en karakteristisk nøddesmag og let bitre noter.

Sæson
Fås hele året.

Prøv fx Oste-scones med hjemmelavet friskost

Anvendelse
Hvis man tror, at cheddar er lig med den tykke, orange skive ost, der lander på bøffen i en cheeseburger, eller smeltes ud over en skålfuld nachos, så må man tro om igen. Disse produkter er masseproducerede efterligninger af den britiske cheddarost, og yder ikke den traditionelle cheddarost megen retfærdighed. Cheddarosten er ikke egnsbeskyttet, så derfor kan det være lidt af en jungle at finde frem til en god, gedigen cheddar. Et godt pejlemærke er at gå efter cheddaroste fra det vestlige England, gerne med betegnelsen West Country Farmhouse Cheddar, for disse oste er fra det område, der oprindeligt begyndte at producere osten. Samtidig skal det også slås fast, at cheddarost ikke er orange. De orange cheddaroste, der findes i handlen er typisk farvet for at få den kulør. Original cheddar har derimod en dyb blegguld farve. Cheddar laves på komælk og ostemassen æltes med salt og skæres i terninger, inden vallen drænes fra, denne proces kaldes for cheddaring. Herefter skal osten modne i op til 15 måneder. Enkelte steder i England modnes cheddarosten stadig i underjordiske huler i Cheddar Gorge nær byen, der har lagt navn til den britiske ost. Cheddarost er dejlig som den er på en skive godt brød, men kan også fint anvendes i madlavningen bl.a. til gratinering, i tærter samt i salater.

Prøv fx Hvidløgssuppe med bagte hvidløg

Opbevaring
I køleskabet, indtil ½ – 1 time inden servering.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER