Allehånde

Allehånde betyder ’mange slags’, hvilket er meget sigende for dette krydderis smag og aroma, for allehånde kombinerer kanel, nellike, muskatnød og peber i ét krydderi. Smagen er med andre ord sødlig og krydret.

Sæson
Fås hele året.

Prøv fx Edamame-falafel med ras el hanout, marokkanske brød og citronyoghurt

Anvendelse
Allehånde er et særdeles alsidigt krydderi, der med lethed kan anvendes både i det søde og salte køkken, og som indgår i alverdens kødgryder. Englænderne elsker det i deres krydrede bagværk såsom ginger bread eller plum pudding, og i Caribien bruges allehånde til at marinere kød og fjerkræ. Palæstinenserne bruger ofte krydderiet alene, mens tyskerne krydrer deres pølser med allehånde, mexicanerne er også glade for krydderiet, som bl.a. indgår i de komplekse moles. Herhjemme bruger vi faktisk allehånde i rå mængder bl.a. til at smagssætte marinaden til marinerede sild, i pålægsproduktion, i syltelager, i ketchup og i bagværk. Allehånde dyrkes i tropiske egne, og især Jamaica er berømt for sin allehånde. Krydderiet minder om forvoksede peberkorn, men er tørrede bær fra træet Pimenta dioica, de gør ikke meget væsen af sig og ser faktisk lidt støvede og hengemte ud, men får de én på sinkadusen i en morter pirres næsen hurtigt med den komplekse velduft. Prøv at gøre som jamaicanerne og lav din egen krydrede jerk-marinade til grillen ved at blande allehånde med stærk chili, skalotteløg, hvidløg, nelliker, muskatnød og salt og peber til en tyk masse. Massér krydderblandingen ind i kødet og lad det trække i flere timer eller natten over, inden kødet grilles.

Prøv fx Pate a la maison med lynsyltede rødløg

Opbevaring
Mørkt og tørt.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER