Vi bliver tudet ørerne fulde med officielle kostråd, slankekure, fitnessråd og lovprisende ord om skridttællere, fordi vi alle skal være slanke og sunde og leve længe. Og ja, det skal vi da også. Men det betyder ikke, at du skal være på konstant slankekur med et stramt tilpasset dagligt fitness-program, som begge dele skal overholdes. Du kan sagtens spise mindre sundt og droppe løbeturen en gang imellem, for det handler også om livskvalitet.
Du skal ”bare” finde en slankekur, der passer til dig, og en træningsform, som du kan lide, siges det. Men summa summarum er, at alle slankekure virker – bare ikke i længden. Lige så snart du lægger din kost om, vil din vægt falde – men kun for en tid.
Spis god mad, lev sundt, og vær glad
Kender du begrebet ”syndedag”? Har du nogensinde være på slankekur, så gør du garanteret. Det er den dag, du ”kommer til” eller ”må” synde. Den dag, hvor du spiser et stykke chokolade eller snupper et stykke kage i kantinen.
Men hvorfor gøre noget godt til noget syndigt? Hvis du normalt spiser sund mad og godt og dyrker motion, så tager du ikke skade af et stykke kage.
Faktisk handler det oftest også mere om, hvor meget du spiser, frem for hvad du spiser. Du tager ikke skade af at spise f.eks. et enkelt stykke chokolade. Det er de fire ekstra stykker, du pr. automatik skovler ind, bare fordi de nu ligger i slikskålen, du tager skade af.
Er du løbet tør for inspiration til lækkert sundt mad, så kan det anbefales at overveje en måltidskasse. Med måltidskasser slipper du for at bruge tid på at lede efter opskrifter samt handle ind. Alle ingredienser bliver ganske enkelt leveret lige til døren, og det eneste, du skal gøre, er at sammensætte det.
Dans og grin dig i form
Motion er mange ting. Det kan være alt fra en løbetur i skoven til en time i fitnesscenteret. Men også en svingom til god musik i gode venners selskab giver dig motion.
Så hvis ikke du er typen, der gider hoppe i løbeskoene eller sidde i romaskinen, så skulle du måske overveje at gå til dans. Enten alene eller sammen med din partner eller gode ven. Lær at danse, vær i et hyggeligt selskab og sidst, men ikke mindst, få dig en god latter.
Er du i bosiddende i Nordjylland, kan det anbefales at kigge forbi Aalborg Danse Center, som har tilbudt danseundervisning i rigtig mange år. Den populære danseskole har mange medlemmer, og det er et sted, hvor du straks vil blive budt velkommen i ”flokken”.
Vidste du, at latter slanker? Ved at grine i 10-15 minutter forbrænder du mellem 10 til 40 kalorier, alt afhængig af heftigheden af latterudbruddet. Nu er det jo sjældent, at du griner 10-15 minutter på én gang. Men på en uge kan du sagtens komme til at grine noget mere – især hvis du er sammen med gode venner og laver noget sjovt, som at danse.
Nu skal vi så lige nævne 10-40 kalorier svarer ca. til et stykke drømmekage i en moderat størrelse.
Så glem, alt om syndedage og dårlig samvittighed – spis godt, tag dig en svingom, grin, og lev længe.