Laurbærblade

Sæson
Importeres hele året.

Smag
Smagen i de friske blade er mere elegant og kompleks end i de tørrede blade, hvor smagen dog er stærkere og mere koncentreret. Laurbær smager let krydret med noter af harpiks og nellike.

Prøv fx Pate a la maison med lynsyltede rødløg

Anvendelse
Laurbærbladet har været kendt siden antikken, hvor man bl.a. hædrede sportshelte og kunstnere med kroner af laurbærblade, en tradition vi stadig holder i hævd, når bogholderne hvert år uddeler bogprisen De Gyldne Laurbær. Også inden for gastronomiens verden har laurbærbladet gået sin sejrsgang. Det bruges således flittigt i hele Europa og i Amerika. Både supper, bouillon, gryderetter, fiskeretter, marinader og fars vinder ved at få tilsat et blad eller to. De giver også god smag til kartoflerne, hvis de smides i kogevandet. Englænderne holder sig dog ikke kun til at bruge laurbærblade i det salte køkken, men bruger dem også i cremer og især mælkebaserede desserter. Friske laurbærblade er mørkegrønne og læderagtige og har en mere elegant aroma, men de bleggrønne, tørrede blade er bestemt ikke uefne. Som oftest tilsættes laurbærblade hele og fiskes op inden servering. Vil man have en mere gennemtrængende smag, kan man hakke bladene fint, hvilket dog fungerer bedst med de friske blade.

Opbevaring
Friske laurbærblade opbevares i en plasticpose, der foldes så bladene kan ånde. De holder sig en måned eller to. Tørrede blade opbevares mørkt og tørt.

Hvor kan de købes
Friske laurbærblade kan købes hos velassorterede grønthandlere.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER