Sæson
Havren høstes typisk i august, men fås hele året.
Smag
Havren er rig på fedme og nøddesmag, som især udvikler sig, hvis melet eller grynene ristes af på en hed pande til det dufter let, men ikke brændt.
Prøv fx Blåbærcrumble med balsamico
Anvendelse
Grækerne anså havren som uspiselig, og heller ikke i Mellemøsten var man vild med kornsorten. Her i Norden tog vi den derimod til os i en grad, så den er nævnt i de islandske sagaer og ikke mindst i en noget skamreddet dansk festsang. Men sandt er det, at havre er let at kende med sine gyldne små bjælder. Den valses ofte til gryn, som spises med kold mælk og sukker eller koges til mættende havregrød, som typisk serveres med en klat koldt smør og sukker. Prøv også at tilsætte rosiner, kanel og æbler til grøden – det kvikker den gamle morgenmadsklassiker gevaldigt op. Havregryn bruges også til mysli, kager og konfekt fx de små, brune havregrynskugler, der vendes i perlesukker eller kokos. Sprødristet i lidt honning eller sukker udgør grynene et knasende sprødt lag i en trifli eller æblekage. Havregryn er også fine at tilsætte brød, hvor de giver en saftig krumme eller et smukt drys på toppen. De små bjælder kan også males til mel, som giver et aromatisk, nøddeagtigt og let sødt brød. Havremel har dog en ringe evne til at hæve, så det anbefales at blande det med andre typer mel fx hvedemel, helst i forholdet 1 del havremel til 4 dele andet mel.
Læs også om Ølandshvede
Opbevaring
Tørt.
