Fastelavnsboller fra Grannys House

Disse dejlige fastelavnsboller fra konditoriet Grannys House er lavet af en klassisk vandbakkelsesdej, som pakkes ind i butterdej inden bagning. Resultatet bliver en bolle som er sprød udenpå og blød indeni. Fyld fastelavnsbollerne med flødeskum, dit favoritsyltetøj og eventuelt også vaniljecreme, hvis det skal være ekstra delikat.

Opskrift på 10 fastelavnsboller

Vandbakkelser:
1 dl vand
100 g smør
100 g mel
2 æg

250 g færdig butterdej, udrullet
1 æg, sammenpisket, til pensling

Fyld:
½ l piskefløde
Lidt syltetøj, efter eget ønske
Evt. en god vaniljecreme

Pynt:
Flormelis

Prøv også gerne disse Fastelavnsboller med creme fra Grannys House

Vandbakkelser: Bring vand og smør i kog, og vent, til alt smørret er smeltet. Skru lidt ned for varmen, og tilsæt melet under omrøring. Tag gryden fra varmen, når opbagningen er helt samlet til en slags dej, og den slipper grydeskeen. Rør nu æggene i ét ad gangen, og rør kraftigt, til massen bliver glat.
Del butterdejen ud i 10 firkantede stykker, og læg en klump vandbakkelse på hvert stykke butterdej. Fold spidserne sammen på midten, vend bollerne om, og læg dem på en bageplade. Lad bollerne stå på køkkenbordet i 10 min. før bagning. Pensl dem med sammenpisket æg, og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min. Afkøl bollerne helt, og skær dem midt over.
Fyld: Pisk fløden stiv, og kom den i en sprøjtepose. Kom lidt syltetøj i midten af bollen (og evt. lidt vaniljecreme), og sprøjt derefter en kant af flødeskum. Læg låget på igen, sigt flormelis over, og server.

TIP. Kombinationen af den relativt bløde og luftige vandbakkelsesdej og den sprøde og puffede butterdej er overraskende fabelagtig, for det giver bollen et ekstra bid, som traditionelle fastelavnsboller ofte mangler. Men har du travlt, eller har du ikke lige en butterdej parat i fryseren eller på køl, kan du sagtens udelade butterdejen og nøjes med at bage vandbakkelserne. Det er også superdelikat.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER