Sæson
Importeres hele året.

Smag
Mens bananen stadig har et grønligt gult skær, er smagen sød, men frisk syrlig med en bitterhed, der nærmest tørrer tungen ud. I takt med at bananen modnes, overtages bitterheden helt af sødmen, der bliver meget intens, når bananen får brune pletter. Smagen kan blive helt krydret med noter af karamel og rom.

Prøv fx Bananbrød med olivenolie og citronglasur

Anvendelse
Der findes over 100 forskellige slags bananer, men herhjemme præsenteres vi kun for et fåtal, typisk de sorter der egner sig godt til transport. Generelt kan det anbefales at gå efter de små, gule babybananer, da de er sødest og holder fastheden. Bananer dyrkes i mere end 130 lande og gror i store klaser, der kan veje helt op til 40 kilo. Herhjemme spiser vi ofte bananen som et hurtigt og mættende mellemmåltid, i en tæt banankage, i bananasplit eller flamberet eller grillet med mørkt farin, måske med et skvæt rom og koldt flødeskum. Elvis foretrak sine bananer på hvidt brød med et tykt lag peanutbutter. Amerikanerne og australierne elsker deres banana bread, og det siges, at den russiske zars børn spiste en noget dekadent morgenmad bestående af bananmos med kaviar. Bananen kan altså både spises rå, bagt, grillet, frosset, blendet, stegt og kogt. I kraft af sin sødme kan banan tåle potente krydderier som kanel, nellike, karamel, vanille og kardemomme. Salt er også godt fx i form af bacon – eller som hos den russiske zar kaviar. Prøv også at lave en kølende indisk raita af banan, yoghurt, lidt friskhakket chili, kardemomme, limejuice og lidt salt. Raitaen er god til krydret curry fx med lam.

Opbevaring
Bananer bliver brune i køleskab. De holder sig bedst et mørkt sted eller pakket ind i fugtige aviser ved stuetemperatur. Bananer kan fryses.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER