De marinerede rødløg får en stor sødme frem i løgene, som står rigtig godt til den friske rødkålssmag og den cremede og fremtrædende blå ost. Server salaten med hurtige rudbrødscroutoner, som giver et dejligt knas.

Opskrift til 4 pers.

Rugbrødscroutoner:
¼ gammelt rugbrød, skåret i ultratynde skiver
Lidt olie

Marinerede rødløg:
4 rødløg
2 spsk olivenolie
2 spsk rapsolie
2 spsk balsamicoeddike
Salt og friskkværnet peber

Rødkålssalat:
250-300 g rødkål, snittet
1 dl syltede rødbeder, hakkede
1 pære, udkernet og hakket
1 skalotteløg, hakket
50 g tørrede kirse-, trane- og/eller blåbær

Dressing:
Marinaden fra rødløgene
1 spsk olivenolie
1 spsk æble-, kirsebær- eller hyldeblomsteddike
2 tsk grov dijonsennep
1 tsk honning
Salt og peber

Ved servering:
50 g valnøddekerner
125 g blå ost, fx roquefort
Rugbrødscroutoner

Prøv også Grønkålschips med cajun-spice og dip

Rugbrødscroutoner: Læg rugbrødsskiverne på en plade med bagepapir, stænk lidt olie over dem, og bag dem sprøde ved 200 grader i ovnen i 3-5 min., alt efter hvor meget fugtighed der er i rugbrødet. Lad dem køle af.*

Marinerede rødløg: Pil, og skær hvert løg i 6-8 tynde både, således at de stadig hænger sammen ved roden, for så er de nemmere at styre. Blancher løgene i kogende letsaltet vand 3-4 min., og lad dem afdryppe. Rør olivenolie, rapsolie og balsamicoeddike, og smag til med salt og peber. Dryp dressingen over rødløgene, og lad dem afkøle.

Rødkålssalat: Bland kål, rødbede, pære og skalotteløg samt de tørrede bær. Tag rødløgene op, og gem marinaden. Pil løgene fra hinanden i både.

Dressing: Smag marinaden fra rødløgene til med olie, eddike, sennep og honning samt salt og peber.

Ved servering: Vend dressingen med salat og rødløg, og drysses med valnøddekerner og blå ost og serveres med knasende rugbrødscroutoner eller fx også med skiver af roastbeef eller svinemørbrad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *