Hvis du er seriøs med din styrketræning, handler det om at få så meget som muligt ud af timerne i styrkecentret og sørge for at få den optimale mad.
I en travl hverdag er der kun et specifikt antal timer til overs til at træne. Derfor er det værd at overveje, hvordan du optimerer din træning, så du træner så mange muskler som muligt så godt som muligt på den korte tid, du har. Det kan du bl.a. gøre ved at købe en vægtvest, og ved at sørge for at din krop har de byggesten, den skal bruge gennem maden.
Vægtveste er ganske populære til styrketræning, og det er der flere gode grunde til. Den bedste vægtvest optimerer nemlig din træning og sørger for, at du kommer hjem med det maksimale udbytte.
Hvad er en vægtvest?
En vægtvest er kort sagt en vest, som du bærer under din træning. Vesten indeholder vægte, som er syet ind i stoffet, så vesten kommer til at veje en hel del mere end et normalt stykke tøj. På nogle vægtveste kan du også justere vægten, hvis du gerne vil gå op eller ned i vægt afhængigt af din form.
Formålet med de tunge vægtveste er at gøre det hårdere for dig at træne. Når du iklæder dig en vægtvest, er det det samme som at tage nogle ekstra kilo på kroppen, og det er noget, der straks kan mærkes.
Træningen vil blive en del hårdere afhængigt af vægten, og derfor vil udbyttet af din træning også være en del højere. En vægtvest vil således både bidrage til at øge din styrke og din udholdenhed, mens den også sørger for, at du forbrænder flere kalorier på præcis de samme øvelser, som du plejer at lave.
Hvornår kan du bruge en vægtvest?
En vægtvest er skabt til at træne med, og den har derfor en god og stram position på kroppen, når den er spændt fast. Derfor kan du træne, som du plejer at gøre, og derfor er der næsten ikke nogen grænser for, hvad du kan træne med en vægtvest.
Det kan både være:
- Fitness i form af løb, cykling eller spinning
- Styrketræning med kroppen som eksempelvis squats, armbøjninger og kropsløft
- Helt normal gang i skoven
- Crossfit
- Svømning
Hvilken vægtvest skal du vælge?
Når du skal købe en vægtvest, skal du først og fremmest tænke på, hvor tung den skal være. Vægtveste kan købes i forskellige vægtklasser, men du har som nævnt også mulighed for at købe en justerbar vægtvest, hvis du gerne vil have mere fleksibilitet.
Alle veste kommer dog med en standardvægt, som eksempelvis kan være 5 kg, 10 kg, 15 kg, 20 kg, 30 kg, 40 kg eller 50 kg. Når du vælger vægtvest, skal du tænke på, hvilket niveau du er på. Hvis du ikke har trænet med vægtvest før, er det en god idé at lægge ud med en lav vægt, da en forøgelse af kropsvægten på bare 5 kg vil føles som meget for nybegynderen.
Hvis du i stedet er erfaren med at styrketræne og har brugt lang tid på at opbygge din krop og dine muskler, kan du kigge efter de lidt tungere veste, men pas igen på med at være for overmodig. Det er bedre at starte med en vægtvest i en lavere vægtklasse for herefter at bevæge dig videre, da du vil overbelaste din krop ved at starte med for meget vægt.
Når du køber en vægtvest, skal du også tænke på, hvad den helt præcist skal bruges til. Der er nemlig stor forskel på at løbe med 5 ekstra kilo og på at lave armbøjninger med en vægtvest. Derfor skal du generelt tænke på, at du til løb skal vælge en noget lettere vægtvest, end du ville vælge til styrketræning.
Når du løber, vil den ekstra vægt betyde tungere stød gennem din krop, når du lander på jorden, og det er noget, der kan lede til slemme skader i bl.a. ankler og knæ, hvis du lægger ud med for meget vægt på kroppen. Derfor skal en vægtvest til løb helst ikke veje for meget, da selv få kg har en stor effekt. Skal du i stedet bruge en vægtvest til crossfit, kan du i mange tilfælde godt bruge 20-30 kg, hvis du er i god form.