Til trods for deres ringe størrelse er sardiner fulde af smag, det er en fed lille fisk i familie med silden, som smager aromatisk og kraftigt at hav.

Sæson
Fås hele året.

Anvendelse
Herhjemme bruger vi ikke meget krudt på den lille sardin. Det gør man derimod i andre dele af verden bl.a. i området omkring Middelhavet. Sardinen er en særdeles populær fisk, og der landes adskillige hundrede tons om året. Den lille sildefisk kan spises fersk, men da den holder sig dårligt, saltes eller marineres den ofte. Sydpå er det populært at grille eller fritere sardinerne, ligesom de også indgår i den sicilianske ret pasta con le sarde. Marinerede sardiner er også et glimrende krydderi i mange kødretter, hvor de fremhæver kødsmagen og salter retten, helt uden at det hele kommer til at smage af fisk.

Opbevaring
Friske sardiner opbevares på køl og spises hurtigt. Ellers kan de fryses. Marinerede ansjoser opbevares tørt og køligt.

Hvor kan den købes
Hos fiskehandleren. Marinerede ansjoser kan findes i velassorterede supermarkeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *