Artiklens indhold er sponsoreret af DNMH
Få ting samler mennesker som mad og fodbold. I mange byer landet over skaber frivillige madteams ro og samhørighed blandt fans, der ellers let kunne lade temperamenterne få frit spil. Det handler ikke kun om at stille sulten, men om at skabe et mødested, hvor man mødes på tværs af klubfarver og holdninger.
Fællesskab gennem gryder og grill
I mange klubmiljøer er det efterhånden blevet en tradition, at frivillige samles før kampene for at lave mad til fansene. Det handler om meget mere end hotdogs og kartoffelsalat. Mange lægger nemlig sjæl i maden, og menuen er ofte inspireret af både lokale råvarer og favoritter fra andre kulturer. I Aarhus har en gruppe frivillige f.eks. fundet inspiration i køkkenet fra Balkan og serverer grillede cevapcici og friskbagt pitabrød på stadionets fællesplads.
Resultatet er tydeligt: Glade og mætte fans, der hellere snakker opskrifter end uenigheder om straffespark og dommerkendelser. Den sociale lim, som mad kan være, bliver her et værktøj til at forebygge konflikter.
Frivillighed med mål
De frivillige kommer fra alle lag af samfundet og har ofte selv en forkærlighed for sporten. For dem handler det ikke kun om at gøre noget godt for andre, men også om selv at få en meningsfuld rolle i fællesskabet. Nogle har erfaring fra restaurationsbranchen, mens andre har lært sig selv op. Det væsentlige er engagementet.
Organiseringen sker ofte gennem lokale fodboldklubber eller fanorganisationer, hvor man måske mødes en gang om ugen op til hjemmekampe for at planlægge og forberede maden. For mange er det en hobby, men også et ansvar. Madserveringen bliver en slags fredsmission i mini-format, hvor frivillige træder til, før stemningen bliver for hård.
Mad som tryghedszone
Det er velkendt, at sultne mennesker ofte er mindre tålmodige. Ved at sikre, at fans får noget at spise i rolige og imødekommende omgivelser, fjernes en vigtig risikofaktor for uro. Mange af madboderne bliver således et naturligt samlingspunkt, hvor man kan få sig en snak med modstandernes fans, uden at det eskalerer.
Her spiller også de frivilliges menneskelige evner en rolle. De er værter, ikke bare kokke, og deres venlighed sætter tonen. Ofte bliver de kendte ansigter i mængden, og netop genkendeligheden er med til at skabe en følelse af sikkerhed og tilhørsforhold.
Typiske træk ved en velfungerende madzone:
- Rolig musik og venlig betjening
- Tydelig skiltning og korte køer
- Variation i maden, så der er noget for alle
- Områder med siddepladser og skygge
- Frivillige med synlig tilstedeværelse og smil på læben
Brobygning mellem fanmiljøer
Nogle steder bruges madprojekterne også som brobygning mellem forskellige fangrupper. Eksempelvis har initiativer i København ført til samarbejder mellem rivaliserende klubbers fans om fælles madarrangementer. Her opnår man et ægte indblik i sportsverdenen, hvor konkurrencen på banen bliver sat i perspektiv af samarbejde udenfor.
Netop denne dialog på tværs af fankulturer gør madprojekterne til noget særligt. Det er et bevis på, at fodbold kan samle, når man sætter rammen rigtigt. For mange bliver det også en anledning til at reflektere over, hvordan man selv bidrager til stemningen på stadion.
Opskriften på ro
Ingen påstår, at en portion lasagne kan løse alle problemer. Men som redskab til at skabe kontakt, dialog og mætte maver, er mad uvurderlig. I hænderne på engagerede frivillige bliver den endda et værn mod konflikt og kaos.
Næste gang du ser en glad fan med en tallerken i hånden og smil på læben, så husk, at det måske ikke kun er kampen, der har fået ham i godt humør. Det kan lige så vel være en kærligthandlet gryderet fra et hold frivillige, der ved, hvordan man får både smag og sammenhold til at gå op i en højere enhed.