Spicy og tykke græskarkringler med kaffeglasur

Kringlerne tilberedes ligesom bagels eller pretzels, idet de dyppes i vand, inden de efterhæver. Det giver en dej, der har en vis sejhed på ydersiden, men et blødt indre. Græskarkringlerne smager forførende af pumpkin pie-krydderi. Når de er bagt, pensles de med krydret, brunet smør, og dryppes med kaffeglasur – spis dem varme, der er de allerbedst.

Opskrift på ca. 10 græskarkringler

½ lille græskar, ca. 400 g græskar, fx sweet dumpling, boo eller hokkaido/1 ¾ dl græskarpure*
25 g gær
1 ½ dl vand, håndvarmt
50 g lys muscovadosukker
425 g mel + lidt ekstra til æltning
1 tsk salt
1 tsk pumpkin pie-krydderi
2 spsk smagsneutral olie, fx solsikkeolie
1 æg

Til dyppelse:
2 tsk bagepulver
2 ½ dl vand, varmt

Brunet smør:
55 g smør
1 spsk pumpkin pie-krydderi
65 g sukker

Kaffeglasur:
50 g flormelis
2 spsk flødeost
Espressokaffe
4 spsk pekannødder, hakkede

Halver græskarret, grav kernerne og det fibrøse kød ud med en ske, og læg det med skæresiderne nedad på en bageplade, og bag det i ovnen ved 175 grader, til kødet er helt mørt, det tager ca. 1 ¼ time. Grav det møre kød ud med en ske, og blend eller mos det til en fin pure.
Opløs gæren i det lune vand, og rør 1 spsk af sukkeret ud i det. Bland mel, salt, pumpkin og resten af sukkeret sammen i en anden skål. Rør det i gæren sammen med olie og ægget, og ælt det hele sammen i ca. 10 min. Tilsæt løbende lidt ekstra mel, til dejen bliver glat og kun lidt klistret. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i ca. 1 time, til den er fordoblet i størrelse.
Del dejen i 10 eller 11 lige store stykker, og rul dem til små bolde på et meldrysset bord. Rul hver bold ud til en pølse på ca. 50 cm i længden. Fold pølsen til et U ved at folde den ene ende over den anden, og form kringler eller pretzler af dejen.

Til dyppelse: Opløs bagepulveret i det varme vand i en skål, dyp pretzlerne i det, og læg dem derefter på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve, mens ovnen bliver varm. Bag pretzlerne i ovnen ved 210 grader i 7-10 min., til de er gyldenbrune.

Brunet smør: Smelt smørret, og lad det koge, til det skummer op og bruner i bunden af gryden. Tag det af varmen. Bland krydderi og sukker i en skål. Pensl de varme pretzler med brunet smør, og drys derefter med kryddersukkeret.

Kaffeglasur: Rør flormelis og flødeost sammen i en skål, og smag til med espressokaffe, til det får en konsistens som glasur. Dryp glasuren over pretzlerne, og drys med pekannødder.

* Nogle gange kan græskar købes pureret i dåser i specialforretninger.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER