Poussin er en lille kylling og smager stort set også som kylling. Poussiner kan dog godt virke mere tætte og kødfulde end de større kyllinger.

Sæson
Fås hele året.

Anvendelse
En poussin er en ung kylling, der er vejer mindre end 750 g. Typisk vejer den dog omkring 375 g, og er som oftest kun omkring en måned eller halvanden gammel, når den bliver slagtet. I England kaldes den også for spring chicken og franskmændene kalder den for coquelet. Poussiner tilberedes præcis som kylling, men skal naturligvis have kortere tid som følge af den lille størrelse. Man beregner normalt én poussin per næse, men vurdér den i hvert enkelt tilfælde, for nogle gange er en poussin rigeligt til to personer, det afhænger også af tilbehøret. Poussinen har en delikat lille størrelse, der kan grydesteges eller steges i ovn. Skyl poussinen, dup den tør i køkkenrulle og fyld den med gode, aromatiske sager, krydr med salt og peber og sæt den i ovnen eller put den i gryden. Som ved kylling skal man være opmærksom på køkkenhygiejne og sørge for at fuglen er helt gennemstegt ved servering. Lyse smage fra frisk eller tørret frugt som druer eller sultanas klæder den lille fugl, der også er delikat med citronskal, hvidløg, hvidvin og rosmarin.

Opbevaring
Køl eller frys.

Hvor kan de købes
I større, velassorterede supermarkeder.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER