Persilleroden smager ikke overraskende af persille, og dens top både dufter som og ligner bredbladet persille, hvorimod persillerodens fætter, pastinakken, har en top, der dufter neutralt. Roden har også noter af selleri, men er knap så krydret og kompleks i smagen som sin fætter pastinakken.
Sæson
August til oktober (og resten af vinteren, hvor der er rodfrugter).
Anvendelse
Persilleroden skylles og skrælles, og så ligger mulighederne åbne. Den er fin i suppe, i stuvning, bagt i ovnen, friteret og pureret. Den gør sig til gengæld ikke så godt rå, medmindre den skæres papirtyndt og får selskab af marinade og urter. Prøv at koge persillerødder skåret i små bjælker i letsaltet vand tilsat citron og mariner dem derefter i en persillepesto. Eller lav en fløjlsblød puré af rødderne, rund smagen af med lidt fløde, tilsæt finthakket persille og salt og peber, og server som tilbehør til stegte kammuslinger eller fisk. Persilleroden er i familie med gulerod, pastinak og rødbede, som den også går fint i spænd med. Et fad bagte rodfrugter er solidt og farverigt tilbehør til vintermad.
Opbevaring
I køleskab.
