Mokka-panna cotta

Den blide flødedessert minder i konsistensen om budding og er et dejligt punktum for en god middag. Ud over en liflig smag af kaffe skal der også kanel, kardemomme og nelliker i denne udgave, hvilket gør den ekstra aromatisk. Prikken over i’et er et skvæt hjemmelavet kaffesirup og et par kaffebønner på toppen.

Opskrift til 6 pers.

4 dl piskefløde
15 knuste kaffebønner
6 kardemommekapsler
6 nelliker
¼ kanelstang
½ vanillestang, kornene af
50 g lyst rørsukker
1 dl tyk kokosmælk
1 tsk pulverkaffe
3 blade husblas

Sirup:
1 dl vand
50 g lyst rørsukker
30 kaffebønner, knuste
½ kanelstang

Varm fløde op til kogepunktet med kaffe, kardemomme, nelliker og kanel. Tag gryden af varmen, og lad fløden trække med krydderierne i ca. 30 min. Si krydderierne fra. Varm fløden langsomt op igen, og tilsæt vanillekorn og rørsukker. Rør rundt, til sukkeret er opløst, og tilsæt kokosmælken. Tilsæt pulverkaffe, og tag gryden af varmen, når kaffen er opløst. Lad blandingen køle i ca. 10 min. Udblød husblas i koldt vand, og smelt det med det vand, der hænger ved, enten over vandbad eller 4 sek. i en microovn. Rør den smeltede husblas i flødeblandingen, og kom den i de ønskede serveringsglas eller skåle. Lad panna cotta’en sætte sig på køl i nogle timer eller natten over.
Sirup: Kom alle ingredienser i en gryde, og kog siruppen ind til det halve. Undgå at røre under kogningen, men sving forsigtigt gryden fra side til side i stedet. Si kaffe og kanel fra, og køl siruppen ned. Læg et ganske tyndt lag sirup på hver panna cotta ved servering, og pynt evt. med et par hele kaffebønner.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER