Sæson
Friske mandler er i sæson i juni, men mandler fås tørrede hele året

Smag
Friske mandler smager mildt og mælkeagtigt er ganske saftige. De bibeholder deres mælkede fedme og sødme i tørret form, men udvikler også bitterhed.

Prøv fx Mandel-rabarberkage med skovmærkesukker

Anvendelse
Støder du på friske mandler, så und dig selv en smagsprøve, for de er en skøn delikatesse, som er sjælden på vores breddegrader. Man kan dog få en fornemmelse af den friske mandelsmag og konsistens ved at ligge tørrede mandler i en skål vand og stille den i køleskabet natten over. Det liver op i mandlens fede mælkesmag. Man mener, at mandeltræet oprindeligt stammer fra Asien, men i dag støder man også ofte på mandeltræer i Sydeuropa og i Afrika. Der findes flere typer mandler; krakmandler med en tynd skal, søde mandler som er de almindelige spisemandler og bitre mandler. Bitre mandler indeholder et giftigt stof, som er et forstadie til blåsyre, men indtaget i små mængder er bittermandler harmløse, og de bruges som smagsgiver i marcipan og amarettolikør. Bittermandler købes nærmest som krydderi, mens de søde mandler fås i poser med adskillige hundrede gram. De tørrede mandler kan have en bitter smag, som skyldes bitterstoffer i den brune hinde. I visse retter er den bitre smag velkommen, men i søde retter kan den være uklædelig, og det kan derfor være nødvendigt at smutte mandlerne i kogende vand fx til juledesserten over dem alle risalamande. Mandler er dog bestemt ikke kun forbeholdt kager, desserter og konfekt, især Spanien og flere arabiske lande har tradition for at bruge mandler i det salte køkken fx i den cremede suppe ajo blanco med hvidløg og sherry. Mandler smager godt sammen med frugter og bær som blommer, solbær, fersken, abrikos og æbler, hvor mandlens fedme går fint i spænd med frugtens syre. Krydderier som vanille, kardemomme og kanel liver op. Prøv også mandler sammen med blomkål, som i smagen kan minde om mandler og med oliven.

Opbevaring
Tørt.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER