Et champagneglas er ikke bare et champagneglas. Det lærer du hurtigt, hvis du begynder at færdes i kredse, hvor man virkelig dyrker champagne og alt, der hører sig til. Det kan godt være en anelse uoverskueligt, hvis man som ikke-kender gerne vil investere i de helt rette champagneglas.
Derfor har vi her i artiklen samlet nogle gode råd til, hvad du bør lægge vægt på, når du skal ud og investere i glas til de gyldne og boblende dråber. Det sikre valg vil være at købe Riedel champagneglas, men der findes også mange andre fine champagneglas på markedet.
Undgå en flad bund
Et champagneglas med en flad bund kan virke meget elegant og tiltalende, men i forhold til at opnå den bedste smagsoplevelse, så er det ikke det optimale valg.
Det forholder sig nemlig sådan, at boblerne i champagne bliver aktiveret i bunden af glasset. Det vil sige, at hvis du vælger et skålformet glas, vil der blive udløst en masse bobler på én gang. Så er det lidt ligesom at ryste en sodavand – den bliver hurtigt flad.
I stedet skal man vælge et glas, der har så spids en bund som overhovedet muligt. På den måde sikrer man nemlig, at boblerne udløses i et langsommere tempo, og dermed holder drikken sig brusende i længere tid. Dertil er det også mere gavnligt for udsendelsen af duft.
Vælg champagneglasset, der ligner en tulipan
Man bør, i stedet for førnævnte, gå efter de champagneglas, der har form som en tulipan.
Udover at de typisk vil have en spids bund, så er de også brede på midten, inden at de igen buer ind mod toppen. Det er lige præcis sådan, at det bedste champagneglas ser ud, fordi det holder på champagnens duft, så du kan gå og dufte til det, lang tid efter at den er blevet skænket.
Alderen på champagnen stiller krav til champagneglasset
Har du investeret i en god flaske champagne fra en helt bestemt årgang, der skal drikkes ved en særlig lejlighed, så er det utroligt vigtigt, at du også sørger for at have champagneglas, der kan give champagnen den scene, som den fortjener.
Ældre (vintage) champagner bør nemlig skænkes i bredere eller større champagneglas – dog uden at gå væk fra tulipanformen. Det giver nemlig mulighed for, at duften bedre kan udvide sig, og champagnen for alvor kan nydes som tiltænkt.
Er der derimod tale om en champagne uden årgang, eller en helt ny champagne, vil man sagtens kunne nøjes med smallere champagneglas, da den ikke vil have udviklet de samme dufte.