Kylling med salat og bagte persillerødder

Kylling à la Chicks by Chicks: Fyld en god øko-kylling med citron, hvidløg og bredbladet persille. Gnid den med salt og peber og olivenolie, og så får den ellers en venlig tur i ovnen ved 200 grader i knap 1 time. Resultatet er et saftigt og mørt kød, der mest af alt smager af det, det er: dejlig kylling.

Ovnstegt kylling med bagte persillerødder og grønkål (4 pers.)

1 hel øko-kylling
Salt og peber
Olivenolie
Bredbladet persille, vasket og grofthakket Ca. 10 fed hvidløg, pillede
1-2 øko-citron, skåret i både
Kødsnor

Dup kyllingen tør med køkkenrulle, hvis den er fugtig. Gnid den indeni og udenpå med rigeligt salt, friskkværnet peber og olivenolie. Fyld den med persille, hele hvidløg og citronbåde. Bind benene sammen med en kødsnor. Dryp lidt olivenolie henover. Læg kyllingen på en rist med et fad eller en bradepande under. Fyld bradepanden med lidt vand og evt. lidt hønse- eller grøntsagsfond. Bag den i 50-60 min. ved 200 grader. Hæld fonden fra fadet henover kyllingen nogle gange undervejs. Skru evt. op for varmen til sidst, hvis kyllingen ikke har fået nok farve. Lad den hvile 10 min., inden den skæres ud og serveres.

Salat med bagte persillerødder, grønkål, belugalinser og saltsyltet citron (4-6 pers.)

500 g persillerødder
8 fed hvidløg
Salt og peber
Olivenolie
500 g belugalinser
½ saltsyltet citron* finthakket
Sherryvinaigre
salt og peber
1 bdt bredbladet persille
200 g grønkål
1 porre

Skræl persillerødderne, og skær dem i 2-4 stykker på langs alt efter størrelse. Giv hvidløgsfeddene med skal på et tryk med hånden. Læg persillerødder og hvidløg i en bradepande, drys med salt og peber, og dryp med rigeligt olivenolie. Sæt det i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min., eller til de har fået god farve, og køl dem af. Kog belugalinserne efter anvisning på pakken, gerne i hønsefond. Pas på, de ikke koger for længe, – de skal være faste i konsistensen.

Lav en dressing af saltsyltet citron og finthakkede bagte hvidløg (uden skallen), og smag til med olivenolie, sherryvinaigre, salt og peber.

Vask, og pluk grønkålen i mindre stykker uden stokken. Vask porren, og snit toppen fint i ringe (brug resten til en anden ret eller fx, hvis du koge fond på kyllingeskroget).

Bland grønkål, linser og porre med dressingen. Anret det med de bagte persillerødder, drys med grofthakket persille, og server.

 

*Saltsyltede citroner fås også i velassorterede supermarkeder.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER