Kransekagestykker

En lækker lille sag i familie med kransekagen til alle festlige lejligheder. Den bagte marcipanbund får et strejf af syrlighed fra en smule fersken-abrikosmarmelade, og så er der ellers tyk, mørk chokoladeganache ovenpå til den søde tand.

Opskrift til ca. 60 små kransekager

Kransekagestykker:
400 g flormelis
1 kg rå marcipan
2 æggehvider
1 glas abrikos/fersken marmelade

Chokoladeganache: (kan laves dagen før)
0,75 l piskefløde
300 g mørk chokolade
Pynt
Friske blåbær
Sølvdrys, fås hos Specialkøbmanden

Kransekage: Ælt flormelis ind i marcipanen. Pisk æggehviderne let, og ælt dem i marcipanen lidt ad gangen. Konsistensen skal være blød, men ikke for klistret. Tril 50-60 små kugler af kransekagemassen alt efter, hvilken størrelse du ønsker. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vask hænder i varmt vand, og tør dem undervejs, når fingrene bliver klistrede. Det hjælper, når du skal håndtere kransekagemassen. Tryk kuglerne flade med et par fingre, og pres dem i siderne, så de bliver til ca. 1 cm tykke firkanter. Tryk en let fordybning i midten af hver firkant, så der bliver plads til marmeladen efterfølgende. Bag stykkerne ved 230 grader i ca. 8 min., til de er gyldne. Lad dem afkøle på pladen. Når firkanterne er helt afkølede, spreder du 1 tsk marmelade på hvert stykke.
Chokoladeganache: Hak chokoladen i mindre stykker, og læg dem i en skål. Bring fløden i kog, og hæld den straks over den hakkede chokolade. Lad det stå ca. 5 min., til chokoladen er smeltet. Rør i fløden, til massen bliver ensartet og glat. Tildæk skålen med husholdningsfilm, så det går ned ad siderne i skålen og rører overfladen. Dette gøres for at undgå kondens, som ødelægger ganachen. Således tildækket stilles ganachen på køl, til den er helt kold, og evt. til næste dag. Når ganachen er kold, skal den piskes op, så den bliver luftig. Chokoladen vil stivne og falde til bunds i skålen, når den har været i køleskabet. Derfor er det vigtigt, at du starter piskeren på lav hastighed, når du begynder at piske ganachen op. Når du kan se, at al chokolade fra bunden er væk, kan du øge hastigheden. Ganachen er færdig, når den har en let og lækker cremet konsistens, der minder om mayonnaise. Vær opmærksom på, at det går stærkt, og hvis ganachen bliver overpisket, skiller den og er sjældent til at redde. Fyld den piskede ganache i sprøjtepose med stjerneformet tylle, og sprøjt rosetter på kransekagestykkerne. Sæt et blåbær på ganachen, og drys med sølvdrys.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER