Kirsebær

Der findes overordnet to slags kirsebær: Sødkirsebær og surkirsebær. De sure kirsebær får en mandelagtig aroma, når de tilberedes, mens de søde er skønne at spise rå. Kirsebær har desuden en saftig og frugtig sødme.

Sæson
Sidst i juni til august.

Anvendelse
Som små fine julekugler hænger kirsebærrene på træet i klaser af to eller flere. Så snart de er modne, er det bare med at få dem plukket, for fuglene er også helt pjattede med de blanke bær, som vokser over det meste af Europa. Kirsebær findes som nævnt i en sur og en sød version. De søde kan bare skylles og spises, som de er som en skøn sommerslik. De sure kirsebær kræver tilberedning og en god portion sukker, men så leverer de også en skøn mandelagtig aroma, især hvis de tilberedes med stenene i, for det er her, mandelsmagen gemmer sig. Kirsebær er meget anvendelige, de kan koges til marmelade, kompot, saft eller til skøn kirsebærsauce til julens risalamande. De kan også bages i tærter, crumbles, muffins og andre kager. Prøv fx den franske klassiker clafoutis med kirsebær eller lav en amerikanskinspireret cherry pie. Det er anbefalelsesværdigt at kombinere kirsebær med mandler, hvilket fremhæver mandelsmagen i bærrene. Chokolade og kirsebær er en anden klassisk og smuk kombination. Og det er heller ikke dumt at lade sine kirsebær få selskab af vanille. Kirsebærmarmelade eller -kompot er også dejligt på ostebordet, hvor det spiller godt sammen med især gedeost. Prøv også at servere ristet brød med friske kirsebær og gedeost dryppet med lidt honning.

Opbevaring
Køligt.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER