Løvstikke er et klassisk krydderi til kartofler og smager supergodt sammen med nye, danske kartofler.
Opskrift til 4 pers.
2 stængler løvstikke
1 kg nye danske kartofler
½ dl vindruekerneolie
2 spsk æblecidereddike
Salt og peber
1 bdt bronzefennikel eller fennikeltop
Pluk bladene af løvstikkestænglerne, og læg dem til side. Kog kartoflerne møre i godt saltet vand med løvstikkestænglerne. Lad kartoflerne køle af, og halver dem. Vend dem med olie, eddike og salt og peber. Hak krydderurterne groft, og drys dem over kartoflerne.