Karryblade

Karryblade smager ikke udpræget af karry, men er krydrede i smagen med en tydelig citrusaroma samt noter af peber.

Sæson

Importeres hele året.

Anvendelse
I Sydindien bruges karryblade som vi i Vesten bruger laurbærblade. Bladene koges med i varme retter, currys og chutneys og fiskes op inden servering. Enhver familie med respekt for sig selv – og et jordlod – har et træ med karryblade i haven, for smagen er absolut bedst i de friske blade. Bladene hentes ind og steges i olie sammen med de øvrige krydderier, inden de øvrige ingredienser tilføjes. De bidrager med en krydret citrusaroma, som er meget brugt i Sydindien og Sri Lanka. Herhjemme er det sjældent at støde på friske karryblade, men de findes tørret eller frosset hos etniske grønthandlere og supermarkeder. De frosne blade er klart at foretrække frem for de tørrede, der hurtigt mister aromaen. Karryblade indgår ikke, som man måske kunne tro, i krydderiblandingen karry, men er et selvstændigt krydderi. Den krydrede indiske ret molee fra Kerala er et fint sted at begynde sine eksperimenter med karrybladene, for molee er en ret man let kan tilpasse sine smagsløg. Et løg, tre fed hvidløg og 1 grøn chili steges bløde og klare i olie, hvorefter gurkemeje, stødt koriander, spidskommen og fire nelliker tilsættes. Brug et par teskefulde af hvert krydderi. Tilsæt seks karryblade 400 ml. kokosmælk og salt. Lad retten simre, så krydderismagen rigtigt kan udvikle sig. Tilsæt kylling eller fisk og kog til kødet er gennemstegt. Smag til og drys friske karryblade over inden servering.

Opbevaring
De tørrede blade opbevares mørkt og tørt.

Hvor kan de købes
Tørrede og frosne karryblade fås hos etniske grønthandlere.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER