Grillet fisk med bladbeder, olivenolie og hvidløg

Der er en dejlig hverdagsagtig luksus over at få serveret en hel grillet fisk, og samtidig er det også en meget nem måde at tilberede dem på. Her serveres den lyngrillede fisk med bladbeder og hvidløg. Du kan bruge fisk som små sardiner, dorader, makreller og ansjoser, eller spørg gerne fiskemanden, hvilke af hans fisk der egner sig til at blive tilberedt hele.

Opskrift (4 pers.)

  • 4 små hele fisk – eller 2 større til deling, renset for indmad Salt og peber
  • 2 øko-citroner, 1 citron skåret i skiver og saften af 1 citron
  • 2 bdt bladbeder
  • 1 fed hvidløg, hakket
  • Olivenolie

Tilberedning

Tænd op i grillen. Skyl, og rens fiskene, så der ikke er blodrester tilbage indeni. Drys dem med salt og peber, og læg et par citronskiver ind i fisken (gem lidt til servering). Sæt fisken på køl, til grillen og bladbederne er klar. Skyl bladbederne, så der ikke er nogle jordrester på. Skær det nederste af stænglen af, og snit resten i grove stykker. Sæt en gryde over med vand, og blancher bederne ganske kort i det kogende vand. Lad dem dryppe af i et dørslag, og pres dem let, så så meget vand som muligt løber fra. Varm en pande op med olivenolie, og steg bladbederne med hvidløg, og smag til med citronsaft, salt og peber. Tag panden af varmen. Dryp lidt olivenolie over fiskene, og kom dem på den varme grill. Lad dem få 3-4 min. på hver side alt efter størrelsen. Vend dem forsigtigt med en paletkniv.  Server straks de grillede fisk med stegte beder og lidt citron til.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER