Granatæblet er blevet dyrket i mindst 5.000 år, og dets oprindelse finder man i lande som Afghanistan, iran og irak. Granatæbletræerne spredte sig for længe siden til verdensdele som indien, Asien, Afrika, Mellemøsten og op til Europa, hvor det især har gode vækstbetingelser i Middelhavslandene. Granatæblets skal har farver, der går fra sart grøngullig over i dybe røde nuancer. Kernerne kan have farver, der går lige fra hvid over i den mørkeste dybviolet. Deres geleagtige kød har en sødmefuld og let syrlig smag, men den kan variere meget. Nogle gange er de hylende sure, og så er der ikke andet at gøre end at bruge dem til saft eller i en sovs, men de kommer i alle sødmegrader, og de kan også være søde som slik. Der er flere måder at frigøre kerner og saft på. Saften kan presses på samme måde som en citron. Skær frugten midt over, og pres den på en citruspresser. De hele kerner er både dekorative og lækre i salater, frugtsalater, på kager og i supper eller til fedt kød som fx confiteret and, gås, gris og lam. Det kræver lidt teknik at frigøre kernerne fra de hvide hinder inde i granatæblet. Du kan enten halvere det og holde det over en skål, mens du banker på skallen med en grydeske, så kernerne frigøres. Det er bedst at gøre i en køkkenvask, da det sprøjter, og saften er svær at få af tøjet. Hvis du vil undgå alt sprøjtet, kan de halve granatæblestykker brækkes åbne, og kernerne pilles ud.
Opskrift: 1 del granatæblesaft kan koges op med ½ del sukker til en sirup. Den er skøn til alt med is og fløde eller i cocktails, hvortil siruppen også kendes som grenadine.
