Få plads til madklubben i et lækkert køkken

Nyt køkken fra Aubo

For nogle er tiden i køkkenet noget, der helst skal overstås så hurtigt som muligt, mens det for andre er ren zen og afslapning. Hvis du hører til i den sidste kategori, ved du med garanti også, hvor vigtigt det er, at du har gode faciliteter i dit køkken. Det kan være, du har et par venner, du deler interessen med? Hvis I er vant til at mødes over en lækker middag, er det fedt at kunne vise et flot og funktionelt køkken frem.

Går du og drømmer om et nyt køkken? Et køkken skal kunne mange ting. Det er ikke bare nok, at det ser godt ud – det er vigtigt, at der er tænkt over alt fra elinstallationer til opbevaring og bordplads. Noget af det, du selvfølgelig er nødt til at tage in mente, er indretningen. Det kan være, selve rummet giver plads til, at du kan være kreativ, men er der tale om et mindre køkken, er det nogle gange om at lægge hovedet lidt i blød.

Hvis du generelt mangler bordplads og opbevaring, kan det være, du skal overveje en køkkenø. Hvis der er plads til det, får du her automatisk ekstra bordplads, ligesom der under bordet kan være plads til enten opbevaring eller opvaskemaskine. Mange gange er køkkenøen høj nok til, at du kan stå op og lave mad, og med et par barstole på den anden side, er der lagt op til samtalekøkken.

Gå på opdagelse i fronter og farver

Er du lidt i tvivl om, hvad du egentlig godt kunne tænke dig? Hvis et nyt køkken har været på tegnebrættet længe, har du med al sandsynlighed allerede været i gang med at kigge på, hvad du godt kunne tænke dig. Her er noget af det, der er vigtigt at kigge på, materialer og farver.

Hvis du gerne vil have et køkken, der stråler af lys, kan det betale sig at vælge materialer i hvidt eller naturligt, lyst træ. På den måde skaber du rummelighed og giver en følelse af, at rummet måske endda er større, end det er. Du kan overveje at skabe kontrast med enkelte mørke fronter eller en mørk bordplade.

Det er vigtigt at have en rød tråd. Derfor kan du også overveje, om der er nogle materialer, der går igen andre steder i huset – for eksempel på badeværelset – og om det er noget, du kunne tænke dig at indarbejde i køkkenets indretning også.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER