Brun sovs – sådan laver du den bedste

Den brune sovs er uundværlig til julemiddagen, men er også et hit resten af året fx til frikadeller og flæskesteg. Her får du Trine Hahnemanns opskrift, som er baseret på andefond. Du kan med fordel lave andefonden i god tid, så du ikke først skal til at koge en fond, inden du kan koge sovsen.

Opskrift på brun sovs (6 pers.)

Andefond:
2 andelår*
7 ½ dl rødvin
1 l vand
1 gulerod, skrællet
1 løg med skal
10 timiankviste
1 spsk hele peberkorn
1 spsk groft salt

Sovs:
50 g smør
2 spsk hvedemel
8 dl andefond
3 dl piskefløde
2 tsk ribsgele
1 tsk kulør (kan udelades)
Salt og friskkværnet peber

Prøv også gerne Trine Hahnemanns opskrift på andesteg

Fond: Brun andelårene af i en stor gryde. Tilsæt rødvin, vand, gulerod, løg, timian, peberkorn og salt. Bring det i kog. Skru ned for blusset, og lad det simre 2 timer. Si fonden igennem en sigte, og kassér andelår og grøntsager. Kog derefter fonden ind, til du har ca. 1 l. Opbevar den i en beholder på køl natten over. Før fonden skal bruges, fjernes andefedtet, der nu er stivnet på overfladen.

Sovsen: Til sovsen smeltes smørret i en gryde. Tilsæt melet, og rør det til en melbolle, der slipper grydens bund. Tilsæt fonden lidt ad gangen, og rør efter hver gang, til der ikke længere er nogle klumper. Rør hele tiden, så sovsen ikke brænder på. Rør fløde, ribsgele og kulør i, og smag til med salt og friskkværnet peber. Hold sovsen varm, eller varm den op igen, når den skal serveres.

*Køb billige, frosne andelår, og kog fond på dem til sovsen. Resultatet bliver helt anderledes intenst, end hvis du laver den på en bouillonterning. Du kan med fordel tilberede fonden på forhånd, så du har den klar, når du skal til at lave sovsen.

Er du nysgerrig efter at læse mere om Trine Hahnemann og hendes mission for at udbrede dansk mad, kan du finde en god artikel her

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER