Brdr. Prices Tarte tatin

Det er en besværlig ret, der skal laves a la minute. Æblerne skal holde formen og må ikke koge ud. Adam og James Price laver tarte tatin med Golden Delicious-æbler, der kan klare turen i ovnen. Når man kan læse på et menukort, at der er 20 minutters ventetid, ved man, at den som regel er god, for den skal være hevet ud af ovnen og vendt ud på en tallerken, lige inden den skal serveres, og karamellen skal stå spejlblank – så er den rigtig, mener brødrene.

Opskrift til 4 pers.

Mørdej:
250 g hvedemel
Et nip salt
60 g flormelis
175 g smør
1 lille æg

Fyld:
1 ½ kg syrlige æbler
100 g smør
200 g sukker

Mørdej: Mel, salt og flormelis blandes. Tilsæt 175 g koldt smør, og bland godt med hænderne, til dejen nærmest ligner revet parmesan. Saml dejen med et lille æg. Den skal ikke æltes mere, så bliver den sej i det. Lad dejen hvile i mindst 1 time.
Fyld: Skræl de 1 ½ kg syrlige æbler, eller så mange, der nu skal til at fylde panden. Del dem i kvarter, og udkern dem. Smelt 100 g smør på panden sammen med ca. 200 g sukker. Rør i blandingen, til den begynder at karamellisere. Kom æblerne på panden, og vend rundt i karamellen, til de begynder at tage lidt farve, hvorpå de arrangeres så pænt, som man nu kan i panden. Det er vigtigt, at panden er fyldt helt op med æbler. Rul dejen ud, og skær en cirkel, der er lidt større end panden. Læg den over æblerne. Det er muligt, man ikke får brug for al dejen. Tryk den godt ned langs kanten. Stik panden i ovnen, og bag tærten ved 200 grader i ca. 20-25 minutter. Nu kommer så det store øjeblik, hvor tærten skal vendes ud på serveringsfadet. Bliv ikke fortvivlet, hvis der stadig sidder lidt æblerester i bunden af panden. De skrabes blot ud og placeres så pænt som muligt på tærten. Hav evt. lidt ekstra karamel klar til at glasere tærten med. Spis den lun med en kugle vanilleis.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER