Det kan være spændende og tidskrævende at starte en ny virksomhed. Der er så mange ting man skal tage højde for, og du har uden tvivl en masse gode idéer. Men det er vigtigt ikke at glemme brandingen.

Dette er dog noget som mange folk ikke tænker over helt fra starten, og når først de gør har de ofte fået trykt emballage og reklamer med forskellige farver, skrifttyper og logoer. Derfor vil vi i denne artikel gennemgå en række ting du kan gøre for at sikre din branding bliver så effektiv som muligt.

Hvorfor du ikke bør ignorere branding

God branding hjælper ikke blot din virksomhed til at skille sig ud fra mængden, men er også en effektiv måde at tiltrække den rette type kunder. Du bør derfor overveje dine målgrupper, og have dette med i tankerne når du designer dit logo, vælger dine farver og emballage.

Et godt logo kan gøre en verden til forskel ved at formidle din virksomheds værdier og personlighed. Overvej derfor at vælge 1 eller 2 farver der kan anvendes på alt materiale fremover. Brug gerne lidt tid på at undersøge teori omkring følelser og farver, såvel som at spørge venner og bekendte om hvad deres første indtryk er.

På denne måde kan du skabe en stærk visuel identitet der hjælper med at repræsentere virksomheden på samme måde, uanset om kunderne ser logoet på din hjemmeside, Facebook profil, eller på emballagen når de får tilsendt deres varer.

Husk den røde tråd

Det er vigtigt at der er en rød tråd mellem alt hvad virksomheden foretager sig. Med andre ord skal dit logo ikke være sødt og nuttet, hvis den stemme du bruger til at beskrive dine produkter er tør og professionel.

Den røde tråd bør også være synlig på virksomheden emballage. Er du bryllupsfotograf kan du eksempelvis også inkludere din branding på de a5 kuverter du bruger til at sende billederne ud til kunderne, eller hvis du bruger kuverter til faktura, markedsføring eller andre vigtige dokumenter.

Emballage skal også brandes

Branding af emballage og kuverter er en væsentlig del af god branding. Det skaber blikfang og en øjeblikkelig genkendelse, og det kan samtidig skabe mersalg. Tænk på de skotøjsæsker du har liggende derhjemme. De reklamerer gratis for virksomheden i form af logoet og firmanavnet der er på æsken, hver gang du går forbi den.

Det er ikke noget man tænker over i hverdagen, men underbevidstheden bliver hele tiden udsat for branding, så det bør din virksomhed også begynde på. Det er også vigtigt at du vælger kuverter, emballage og andre materialer af en god kvalitet. På denne måde bliver din virksomheds branding nemlig kædet sammen med den høje kvalitet helt automatisk.

Annoncer de rigtige steder

Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at du vælger at bruge reklame budgettet bedst muligt. Det vil sige at du skal annoncere der hvor din målgruppe befinder sig. Sælger du sportstøj er det ikke nødvendigvis en god idé at annoncere på hjemmesider der handler om fed mad, og omvendt.

Ved at tænke lidt over hvem dine typiske kunder er, kan du danne dig en idé om de steder de er mest tilbøjelige til at handle og befinde sig. Det giver dig samtidig også en idé om det sprog du bør bruge, såvel som hvilken type annonce der egner sig bedst. Held og lykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *