Brændenælde

Brændenældens små saftige, nye skud er de mest delikate og smager mildt og grønt lidt i retning af spinat. Det er en sart smag, som har godt af både fedme og lidt syre.

Sæson

Marts til oktober.

Anvendelse
De fleste har prøvet at brænde sig på nælderne, det svider og brænder og giver ikke umiddelbart lyst til at kildre smagsløgene med det grønne ukrudt. Ikke desto mindre har brændenælde været brugt gastronomisk helt tilbage til romerrigets tid. Den har været skattet som lægeplante for sine vanddrivende egenskaber og siges at være god mod gigt, og så har det faktum, at den vokser vildt i naturen gjort den til en yndet fattigmandsspise. De unge og friske skud i forår og forsommer er bedst og skal blot skylles for jord og insekter, inden de kan tilberedes. Dog kan de være en god idé at alliere sig med handsker og lange ærmer, når skuddene skal samles. Brændenælden brænder ikke, så snart den er tilberedt, og den kan i høj grad bruges på samme måde som spinat. Den kan hakkes og fyldes i frikadeller eller omeletter, bruges som sundt, grønt fyld i gratin og lasagne, stuves med fløde, blendes til en cremet pastasauce med ricotta og fløde eller bages i brød og boller. Brændenælde kan også tørres og gemmes til vintermånederne, hvor en varm kop brændenældete er på sin plads. Teen smager mildt i sig selv og kaldes for Nordens grønne te.

Opbevaring
Køligt, men nælderne kan også tørres.

Hvor kan den købes
Kan ikke købes, men vokser vildt i haver, skovbryn og i parker.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER