Bitavler

Sødt og særdeles velegnet fx oven på morgenens yoghurt, i salaten eller i store dekorative brud på en skålfuld is.

Bitavler er i virkeligheden bare honning, der ikke er slynget. Vi har ikke stort kendskab til det i det danske køkken, men det kunne vi med fordel få. Mulighederne for at anvende det er nemlig mange, smagen er god, og konsistensen komplimenterer andre og især blødere fødevarer eminent. Det er heller ikke umuligt at få fat i. Du skal blot lægge vejen forbi en asiatisk eller mellemøstlig købmand, som ofte har det på hylderne.

Sådan bruger du det
Bitavler skaber utallige dessertmuligheder, og du kan både tilberede forskellige isdesserter eller blot skære et stykke og spise det sammen med et stykke brieost eller frisk frugt. Og vil du peppe yoghurten op med lidt bid, smigrer bitavle den bløde yoghurt og giver lidt mere at tygge på. Men selv om den søde honningsmag umiddelbart indbyder til diverse desserter, så fungerer bitavlerne som en stor kompliment i eksempelvis en salat. Du skærer den blot i mindre stykker, og den søde smag samt den lidt seje og karamelagtige konsistens giver et mundtilfreds bid.

Drænet yoghurt med ristede nødder og bitavle
Gør et osteklæde eller et viskestykke (der ikke er vasket med skyllemiddel) vådt, og for en fintmasket si med det. Rør 5 dl græsk yoghurt med 1 nip salt, og hæld det i sien. Stil sien over en skål, fold enderne af viskestykket over yoghurten, og stil en gryde eller andet lidt tungt oven på. Stil det hele i køleskabet natten over. Rist 1 lille håndfuld hasselnødder på en pande, til skindet er ved at løsne sig, og gnub det af. Hak dem groft. Server en skål drænet yoghurt med ristede nødder og stykker af bitavle.

 

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER