Friske, grønne nyhøstede ærter smager sødt, sprødt og saftigt. Vokser de sig for store, eller får de lov at ligge for længe, bliver de melede og flade i smagen.

Sæson
Juni til september.

Anvendelse
Saftige, danske grønærter spist lige ud af bælgen er en skøn sommerspise, der nærmest kan erstatte slik. Tidligere lod man ærterne hænge og modne og tørrede dem til brug i supper og stuvninger, men i dag foretrækkes de friske, grønne ærter. Før ’fine ærter’ fra frost gjorde deres indtog, var ærter indbegrebet af sommermad, men nu serveres de fra frost året rundt, og de friske ærter spises næsten udelukkende som sund snack. Men ved særlige lejligheder bør man unde sig selv at bælge en ordentlig balje ærter og bruge de friske, grønne kugler til en saftig puré med smør, citron, lidt hvidløg og salt. Eller prøv den elegante ærtesuppe creme ninon, hvor de friske ærter blendes med god – og helst hjemmelavet – grøntsagsbouillon, smages til med citronsaft, lidt sherry, salt og peber og derefter serveres straks med en god skefuld letpisket flødeskum per portion og toppes med perlende champagne.

Opbevaring
Friske ærter skal spises hurtigt og opbevares bedst køligt, men ikke for koldt. Ærter kan fint fryses.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER