Torskerogn

Den friske torskerogn er en eftertragtet sæsonvare, der rammer fiskehandlerens disk i årets første måneder.

Frisk torskerogn forhandles som regel som de såkaldte torskebukser og er uhyre let at tilberede. Bukserne dumpes blot i kogende vand med lidt salt og eddike og koges forsigtigt i omkring 10 minutter, hvorefter de fiskes op og lægges til afkøling. Når torskebukserne har sat sig, kan de skæres i skiver og ristes sprøde i smør på en pande. Herefter skal der blot en skive ristet rugbrød, et vrid citron og måske lidt salt og peber til. Den kogte torskerogn kan også røres til en cremet mousse med creme fraiche, purløg, rødløg, citronsaft og måske lidt kapers. Eller de kan fyldes i farsen til fiskefrikadellerne, hvor de giver en god struktur. Grækerne bruger torskerogn i den cremde dip taramasalata, hvor kogt eller røget torskerogn blandes med et par skiver udblødt brød uden skorpe, et revet løg og citronsaft. Tilsæt en god stråle olivenolie, til konsistensen er cremet, og krydr med salt og peber. Cremen er en fin appetizer sammen med sprødristet pita og salte oliven.

Sæson
Januar til april.

Smag
Torskerogn har en delikat og mild, let saltet fiskesmag. Konsistensen er let grynet, men fast.

Opbevaring
I køleskab.

Hvor kan den købes
Hos fiskehandleren.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere