Samosaruller med frisk jordnødde-koriander-chutney

De sprøde samosaer med det krydrede vegetariske fyld er en populær snack i Indien, men også et lækkert indslag i en stor festmenu, hvor rullerne dyppes i den friske chutney.

Samosaruller:
200 g kartofler, skåret i små tern
100 g jordskokker, skåret i små tern
Olivenolie, til stegning
2 tsk sumak*
1 spsk spidskommen
1 spsk fennikelfrø
2 løg, skåret i små tern
1 porre, skåret i små tern
2 friske grønne chilier, skåret i små tern
1 lille ds kokosmælk
300 g spinat, frossen eller frisk, hakket
Havsalt
Citronsaft
Sort peber
8 store plader forårsrulledej**
Olivenolie

Jordnødde-koriander-chutney: Blend koriander med jordnødder og ca. 1 dl citronsaft med en stavblender. Smag til med havsalt, sort peber og evt. lidt chili.
Samosaruller: Steg kartofler og jordskokker i olivenolie. Tilsæt sumak, spidskommen og fennikelfrø, og steg lidt videre. Tilsæt herefter løg, porre, chili og kokosmælk. Kog det hele igennem under låg, til grøntsagerne er møre og faste. Tilsæt spinat, og varm godt igennem. Smag til med havsalt, citronsaft og sort peber, og lad det køle af.
Læg forårsrulledejen et lag ad gangen på et bræt med et hjørne pegende ned mod dig selv. Læg fyldet i en pølse et par cm fra hjørnet, og rul, til fyldet er dækket af dej hele vejen rundt. Pensl snipperne med en lille klister lavet af vand og mel, og fold snipperne ind over fyldet, og rul forårsrullen færdig. Steg forårsrullerne i olivenolie, til de er sprøde og gennemvarme. Du kan også pensle dem med lidt olie og bage dem i ovnen ved 200 grader, til de er gyldne.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER