Tomatbrød er hjertet af det catalanske køkken omkring Barcelona, og de spiser lige så gerne skiver af brød gnedet med hvidløg og tomat og toppet med skinke til morgenmad som til frokost og som en del af aften-tapasmenuen. Retten har alt det gode fra det friskbagte brød, den salte skinke, de søde tomater, de bitre hvidløg og den blide olivenolie. Simpelt og vildt godt.
Prøv også Gambas a la gabardina
Opskrift til 8 stk. / forret eller snack til 4 pers.
4 skiver godt surdejsbrød
1-2 fed hvidløg, halverede
1-2 tomater
Havsalt i flager og peber
8 skiver serrano- eller ibericoskinke
Olivenolie
Rist eller grill brødskiverne sprøde, og gnid dem med overskåret hvidløg. Riv tomaterne groft på et rivejern, rør, og smag dem til med salt og peber. Smør tomatsalsaen på brødene, læg skinkeskiver på, og dryp olivenolie over.