Minitortillas med tigerrejer, grønne asparges, cherrytomater og aspargespesto

En herlig forret med et overraskelsesmoment i form af aspargespestoen, som primært består af asparges, hvidløg, peanuts og parmesan, og som er et cremet følgeskab til de små tortilla’er, der kort bliver bagt i ovnen med cherrytomater, rejer og asparges på toppen.

Opskrift til 8 små tortillas

16 tigerrejer, uden skal
24 cherrytomater, med stilk
8-12 grønne asparges
4 tortillabrød
4 spsk mozzarellaost, revet
30 g parmesan, revet
Salt og sort peber

Aspargespesto:
300 g grønne asparges
1 fed hvidløg
1 dl peanutolie
¼ bdt koriander
¼ bdt basilikum
65 g ristede peanuts
65 g parmesan
Salt og hvid peber

Prøv også Citronrisotto med asparges og kammuslinger

Aspargespesto: Skær ca. 3 cm af bunden på de grønne asparges, og kog dem godt møre i letsaltet vand i ca. 4 min. Køl dem af i koldt vand, og blend dem godt sammen med hvidløg. Tilsæt resten af ingredienserne, blend det godt sammen, og smag til med salt og hvid peber.
Skær tortillabrødet ud i 2 mindre rondeller af ca. 10-12 cm i diameter. Skær 3 cm af bunden på de grønne asparges, og del dem i 2-3 stykker. Fordel dem på tortillabrødet sammen med rejer og asparges, drys dem med mozzarella og parmesan. Bag tortilla-pizzaerne i en forvarmet ovn ved 210 grader i ca. 8-10 min., indtil de er sprøde og gyldne.
Server med aspargespesto.

 

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER