Hvid kartoffelpizza med gedeost, bøffelmozzarella og frisk rosmarin

Minipizzaen er en sikker start på måltidet, og den er stilfuld i sin enkelthed. Tomatsaucen på den klassiske pizza er undladt for at lave en hvid version, hvor der i stedet er brugt mascarpone i bunden – pas på med at bruge for meget, da den vil flyde ud og gøre pizzaen våd i stedt for sprød. Kunsten er at holde pizzaen enkel med få ingredienser, så den har bare fået et par skiver tyndskåret kartoffel, en smule gedeost og en skive mozzarella. Top pizzaen af med et par friske stængler rosmarin, og server pizzaerne hele med et glas hvidvin eller en kold øl.

Prøv også Pizza med kartoffel, squash og mascarpone

Opskrift til 4 pers.

300 g hvedemel, gerne tipo 00
1 tsk tørgær
1 tsk salt
2 dl vand, lunkent
1 spsk olivenolie

Topping:
1 stor eller 2 mindre bagekartofler
1 dl mascarpone
1/3 rulle gedeost
1 bøffelmozzarella
4 stængler rosmarin
Salt og peber

Dej: Sæt ovnen på højeste temperatur. Hæld mel i en skål, og rør gær og salt i. Vend herefter 2 dl lunkent vand og olivenolien i blandingen med en træske, og ælt det rundt, til dejen er blød og rimelig våd. Hæld et lag mel ud på køkkenbordet, og ælt dejen, til den er helt glat – ca. 5 min. Sæt dejen til side i en skål under et fugtigt viskestykke, og lad den hvile og hæve i 5-10 min. Rul dejen fladt ud, og lav fire minipizzaer.
Topping: Rens kartoflen, og skær den i helt tynde skiver – den skal ikke skrælles. Fordel mascarpone på de fire pizzaer, skær gedeost og mozzarella i tynde skiver, og fordel også dem på pizzaerne. Læg til sidst kartoffelskiver og rosmarin på, drys med salt og peber, og bag dem i ca. 7-9 min. i ovnen, eller til de er gyldne. Server med det samme.

* Køb alternativt en færdig pizzadej i supermarkedet.

Prøv også Meyers surdejspizza

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere