Flæskestegssandwich

Flæskestegssandwich er en klassiker af en grund: Kombinationen af den sprøde flæskesvær, den bløde og letsyrlige rødkål og blød mayonnaise er forrygende. Her får den lidt ekstra friskhed fra lidt æble.

Opskrift til 4 pers.

Rødkål:
½ rødkål
1 spsk smør
1 knsp allehånde
1 laurbær
½ stjerneanis
1 dl æbleeddike
2 dl æblejuice
2 spsk sukker
1 tsk salt

Syltet agurk:
1 agurk
1 dl vand
2 dl lagereddike
1 tsk salt
5 spsk sukker
1 håndfuld peberkorn

Kæbesnitte:
1 kæbesnitte
Salt

Ved servering:
1 stort æble, gerne Filippa
2 gode flutes
1 dl mayonnaise

Rødkål: Skær rødkålen i grove strimler, skyl dem godt, og steg dem møre ved svag varme i smørret i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser, lad det simre i et par timer – fjern anis efter en halv time – og smag evt. til med sukker salt eller eddike. Hæld på et skoldet glas, og sæt på køl.
Syltet agurk: Skær agurken på langs på en mandolin eller med en god skræller, og kog de øvrige ingredienser op til en lage. Skold et glas, læg agurkeskiverne i, hæld den varme lage over, og stil på køl i et par timer.
Kæbesnitte:
Få slagteren til at ridse sværen godt. Gnid den med salt, og bag den i ovnen ved 180 grader i 3 timer. Giv den grill til sidst for fuld varme, hvis sværen ikke er blevet sprød.
Ved servering:
Rist brødene let på ydersiden, del dem i 2, og smør med mayo. Skær æblet i tern, og fyld sandwichene med de øvrige ingredienser.

Trends

Populære artikler

Passioncake

Konditoren Nikolaos Strangas oplever, at mange vælger at spise sushi nytårsaften. Efter sådan et måltid er denne cremede kage med et syrligt pift af passionsfrugt

Læs mere

Syltede oliven og oste

Det er desværre de færreste, som kan få fat på helt friskhøstede oliven, så denne opskrift bruger forskellige slags oliven på glas, der vendes med

Læs mere

Pappadoms med yoghurtdip

Pappadoms er tynde og sprøde indiske brød lavet af linsemel, og ofte er de krydret med alverdens varmende krydderier. Det er muligt at lave pappadoms

Læs mere

Macarons med kaffeganache

En af dessertkunstneren Nikolaos Strangas’ absolutte hitkager er macarons: Små franske makroner med fyld af fx mynte- eller jordbærganache. Det er lykkedes MAD&venner at lokke

Læs mere

Kokkeskolen

Artikler

Opskrifter

NYHEDER