Yoghurt

1614
Yoghurt har en tyk cremet konsistens og en frisk, syrlig smag. Fedmen i smagen varierer alt efter, fedtindholdet i mælken.

Sæson
Fås hele året.

Prøv fx Kokospandekager med vanilje-yoghurt og bær

Anvendelse
Herhjemme var det før i tiden almindeligt på landet at lade en skål frisk, ubehandlet mælk med et dryp kærnemælk eller sur mælk stå ved stuetemperatur natten over, for så om morgenen at have frisklavet tykmælk. Bakterierne fra den sure mælk tyknede den friske mælk og gav en syrnet smag. Rundt om i verden, bl.a. i Asien, gjorde man lignende opdagelser, og man fandt også ud af, at processen kunne styres og kickstartes ved at tilsætte mælkesyrebakterier til mælken. For asiater var det en yderst interessant opdagelse, for det syrnede mælkeprodukt med den cremede konsistens er nemlig lettere for dem at fordøje. Mange asiater er intolerante over for laktose, som findes naturligt i mælk, men i syrnede mælkeprodukter omdannes laktosen til mælkesyre. Navnet yoghurt menes at stamme fra Tyrkiet, formentlig fordi vi her i Nordeuropa blev introduceret til yoghurt via Tyrkiet og Balkan. Yoghurt kan fremstilles af langt de fleste mælketyper – både komælk, fåremælk, gedemælk, kamelmælk, bøffelmælk og sågar mælk fra yakoksen. Ud over at være et yndet morgenmadsprodukt, så kan yoghurt også bruges i marinader, hvor det især virker let mørnende på kød. Det syrnede mælkeprodukt kan også bruges i varme retter, hvor det dog kan have en tendens til at skille, men det kan modvirkes ved at tilsætte lidt majsstivelse. Yoghurt er også basis for svalende tilbehør til krydret mad som raita og tzatziki, eller i kølige drikke såsom smoothies, indisk lassi eller den tyrkiske ayran. Derudover kan yogurt bruges til bagning og giver en fugtig og svampet konsistens til brød og kager, ligesom yoghurt kan bruges i dressing til salater og som syrligt strejf i desserter.

Se fx Sådan anretter du yoghurt i glas

Opbevaring
I køleskab.