Varm salat a la cæsar

1574

Grillet salat lyder måske underligt, men det virker! Vælg mini romaine eller hjertesalat. De bliver søde, let bitre og uimodståelige, når de lige har været en kort tur på grillen, fortæller kok og madstylist Louisa Lorang.

Opskrift til 4 pers

4 hjertesalater
Olivenolie
Salt og peber
4 ansjoser, hakkede
2 spsk olivenolie
1 citron, saften af
Masser af parmesan, revet

Skær den allernederste mørke bund af salaterne, flæk dem, skyl dem, og tør dem på et rent viskestykke. Dryp dem med olivenolie, og grill dem på den varme grill, de skal have et par minutter. Vend dem undervejs. Krydr med salt og peber.
Rør imens hakkede ansjoser med olivenolie og citronsaft.
Anret salaterne på et fad, top med ansjos-vinaigretten og masser af parmesan, og server straks.