Vandkastanje

188
Vandkastanjer har en sprød konsistens og en saftig lidt sødlig smag, der kan minde lidt som en blanding mellem rå kartoffel og æble. Smagen er absolut bedst i friske vandkastanjer, den udvandes lidt hos vandkastanjer på dåse

Sæson
Fås hele året.

Anvendelse
Det er med god grund, at denne brune planteknold kaldes for vandkastanje, den ligner nemlig en forvokset kastanje med sit brune skind og lyse indre. Men kastanjen er roden på en sydøstasiatisk vandplante og gemmer sig derfor i mudderet under vandet. Den friske knold skrælles og skæres i bidder, og bruges ofte i Kina og Indonesien i stir-fry eller wokretter, hvor de giver sprødt modspil til kødet og de stegte grøntsager. Vandkastanjer serveres sjældent rå, da nogle mener, de kan være let giftige. Herhjemme findes vandkastanjer fortrinsvis på dåse, og her skal de blege, kastanjelignende knolde blot skyldes under rindende vand, og så er de klar til brug.

Opbevaring
Friske vandkastanjer opbevares i køleskabet.

Hvor kan de købes
Vandkastanjer fås på dåse i velassorterede supermarkeder og i asiatiske supermarkeder. Friske vandkastanjer støder man sjældent på herhjemme.