Tun

235
Tunen rammer de nordeuropæiske have omkring september måned, men længere sydpå starter tunsæsonen allerede i juni og løber til november. Tun importeres dog året rundt.

Smag
Tunen har en særdeles kødfuld smag og en konsistens, der spænder fra silkeblød i rå tilstand til nærmest bøfagtig i en tunsteak.

Anvendelse
Tunen er en meget smuk fisk, helt sølvglinsende, glat og aerodynamisk. Den lever i store stimer især i tropiske farvande, men findes også i Syderopa og gæster også Nordeuropa omkring september måned. Tunen er ekstremt eftertragtet for sit fine kød, der er populært i det japanske køkken til bl.a. sushi og sashimi. Tunen er da også lidt af en delikatesse med en konsistens, der er blød og sart i sin rå form, men nærmest kan minde om en god steak, når tunen tilberedes. Tun skal have høj varme, men kun i få minutter. Omkring ét minut på hver side er typisk nok, når der er tale om en tunbøf, som passer godt til kraftige, asiatiske smage som soja, ingefær og forårsløg. Tun forhandles også i lage af olie eller vand som konserves. Fremstilling af disse tunprodukter på dåse er imidlertid så stor en industri, at det har ført til, at tunbestanden flere steder er truet. Tunfiskeri er samtidigt kontroversielt, fordi der anvendes så store net, at delfiner, små hvaler, skildpadder og rokker ryger med som bifangst. Vil man undgå at støtte disse fangstmetoder, kan man gå efter tun, der er fanget med line eller MSC-mærkede dåser.

Prøv fx Salade Niçoise med helstegt tun

Opbevaring
Køl eller frys.

Hvor kan den købes
Hos fiskehandleren og i større supermarkeder.