Sukkerærter

288
Sukkerærter er en anden sort end de buttede grønærter og har flade, spiselige bælge. De kræver et minimum af tilberedning – de skal blot skylles og kan sagtens spises rå i salater, sandwich eller som snack. Importerede sukkerærter skal dog overhældes med kogende vand, da de kan være forurenet med bakterier og virus. Blancherede sukkerærter vendt i lidt smør og flagesalt er dejligt tilbehør til lette retter med kylling og fisk. De er også lækre i kalvefrikassé og andre gryderetter. De sprøde, grønne bælge egner sig også godt til det asiatiske køkken, hvor de leverer sødme og sprødhed i supper, wokretter og friske rispapirsruller.

Sæson
Juni til september.

Prøv fx Mørbrad i filodej med saltbagte kartofler og mynte-æblesalat

Smag
De friske, slanke ærtebælge smager sødt, sprødt og saftigt – med en aroma af nyslået græs.

Opbevaring
Køligt. Sukkerærter kan fint fryses.