Spansk salat 1-2-3

751
Opskrift af Vibeke Lehn og foto af Kam.

Denne salat er en krydsning mellem den italienske tunsalat og den franske salade nicoise, som begge byder på sorte oliven og tun. Her blandes de to ingredienser med fyldige hvide bønner, friske cherrytomater, en let bitter tone fra spidskål og et lille spark fra de snittede rødløg til et helt lille måltid, som kan serveres alene eller med lidt godt brød.

Opskrift til 4 pers.

½ spidskål, snittet
1 ds store hvide bønner (butterbeans), velafdryppede
1 god håndfuld bredbladet persille
1 rødløg, snittet
150 g cherrytomater, skåret i halve

Dressing:
2-3 spsk olivenolie
1-2 spsk sherryeddike eller en anden form for eddike
2 ds god tun, i olie
1 dl små sorte oliven
Salt og friskkværnet peber

Ved servering:
Lidt limesaft
Brød

Bland alle ingredienserne til salaten.
Dressing: Rør dressingen sammen, og smag den godt til med salt, peber og limesaft, før den blandes med salaten, der anrettes i en skål eller på et fad med tunen, der er plukket i store stykker, samt de sorte oliven.
Ved servering: Dryp en anelse limesaft over salaten, og server den med godt brød.