Sliders med lam, ramsløgsmayo, syltede rødløg og sprøde løgringe

269
Mynte et et frisk modspil til det kraftige lammekød og den fede cheddar. De sprøde løgringe er en smuk ledsager til slideren. Spis med fingrene og dyp i mayo'en. Foto Nicolai Mørk / Kam.

Opskrift til 10 sliders (ca. 4 pers.)

Syltede rødløg:
4 rødløg
1 dl vand
½ dl lagereddike
100 g sukker
1 laurbærblad
5 sorte peberkorn
Atamon

Boller:
25 g gær
1 tsk sukker
1 ²/3 dl vand, lunkent
250 g hvedemel
1 æg
1 tsk salt
1 æg til pensling
Sesamfrø til drys

Ramsløgsmayo:
2-3 blade frisk ramsløg
1 dl rapsolie
2 past. ægge-blommer
1 tsk hvidvinseddike
Salt og peber

Løgringe:
4 løg
2 dl hvedemel
2-3 æg, sammen-piskede
3 dl panko-rasp
1 l rapsolie

Lammebøffer:
800 g hakket lammekød
Olie til stegning
Salt og peber
120 g cheddar eller gruyere

Boller: Opløs gær og sukker i det lunkne vand, og tilsæt mel, æg og salt. Ælt dejen glat i ca. 10 min., og lad den hæve et lunt sted i 30 min. med et fugtigt klæde over. Form små boller – ca. 10 stk. Sæt dem på bagepapir på en bageplade, og lad dem hæve lidt ekstra i ca. 40 min. Pisk et æg, pensl bollerne, drys med sesamfrø, og bag dem i ovnen ved 200 grader, til de er gyldne. Myntemayo: Blend ramsløg med olie i 3-4 min., sigt evt. olien gennem et kaffefilter, og sæt på køl. Pisk æggeblommerne luftige med eddike, og tilsæt langsomt ramsløgsolien under piskning, til mayoen bliver tyk. Smag til med salt og peber.
Syltede rødløg: Pil og halvér rødløgene, og skær dem i mindre bidder. Kog vand, eddike, sukker, laurbærblade og peberkorn op i en gryde. Skyl et glas med atamon, læg løgene i, og overhæld dem med den kogende lage. Lad dem trække på køl i et døgn.
Løgringe: Pil løgene, og skær dem i skiver. Vend dem i mel, æg og panko. Varm olien op, læg en enkelt løgring i, så du kan se, hvornår olien er klar, dybsteg resten af løgringene gyldne, og læg dem på køkkenrulle.
Lammebøffer: Form bøffer på størrelse med en golfbold, tryk dem let sammen, og steg dem på en glohed pande i olie. Drys med salt og peber, og læg skiver af ost på, som smelter på bøfferne.