Sirup smager sødt og karamelagtigt. Duften er aromatisk og konsistensen tyktflydende. Mørk sirup kan smage let saltet og have noter af lakrids.

Sæson
Fås hele året.

Anvendelse
Sirup fremstilles herhjemme som et biprodukt til sukkerproduktionen og udvindes af de søde safter fra sukkerroer. Sirup består af en række forskellige sukkerarter bl.a. fruktose og glukose, og den kombination forhindrer siruppen i at krystallisere. Sirup er meget brugt i bagning, hvor det i brød hjælper hæveprocessen på vej og i kager giver en sød, let krydret smag, derfor indgår sirup typisk i krydrede kager som brunekager, krydderkager, ølkage og i den klassiske sirupskage. Sirup kan også bruges til at give sødme til krydrede gryderetter eller i dressinger og marinader, hvor man gerne vil have lidt karamelsmag fx i barbecuemarinader. Sirup kan også dryppes over desserter fx bagt frugt eller pandekager. Man kan også selv fremstille sirup af lige dele vand og sukker, som koges til al sukker er opløst, og man kan med fordel tilsætte forskellige smagsgivere såsom krydderier eller rosenblade.

Prøv fx Æbler i tempuradej med sirupsdip af appelsin og chili

Opbevaring
Tørt og lufttæt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *