Radicchio

4075

Radicchio findes i flere afskygninger, som smagsmæssigt spænder fra det bitre til det søde. Den mest almindelige herhjemme er den sprøde og lidt bitre verona-radicchio.

Sæson
Importeres hele året.

Anvendelse
Radicchio er den røde, varmblodige diva i salatverdenen og er ganske udbredt i Italien. Ud fra de sprøde, saftige hvide striber i bladene breder sig et bittert, men smukt rødlilla skørt. Radicchio er smuk at blande med grønne salattyper, da den kan være dominerende brugt alene. I Italien er man dog ikke bange for at lade radicchioen spille hovedrollen i salater, hvor den gerne får modspil af parmesan, appelsin eller nødder. Radicchio med appelsinfileter, olivenolie og sprødristede pistacienødder er en smuk vintersalat. Udover at indgå i salater tåler radicchio også at blive bagt i ovnen.

Opbevaring
I køleskab.